Den socialmedicinske speciallægeerklæring

 Ved Rick Steele, samfundsmediciner, MPH, PDC

Tyttebærvej 26, Sejs, 8600 Silkeborg

Tlf: 7015 3020, Fax: 8724 4026

Email: steele@dadlnet.dk

Sejs, d. 18-07-06

 Ofte sidder man som sagsbehandler og ved ikke, hvordan man kommer videre med en klientsag. I disse sager er der ofte tale om komplekse problemstillinger med mange forskellige problemer. Der er ofte rygsmerter, skuldersmerter og hovedpine, vejrtrækningsproblemer, depressionstendens, misbrugsproblematikker og store sociale problemer i en pærevælling. Egen læge, ortopædkirurgen,  medicineren og psykiateren beskriver hver sit, men trods alt det kan man have en fornemmelse af, at der mangler noget, men man kan ikke sætte en finger på det. Mange andre, der fejler de samme ting, kan godt arbejde, men der er noget, der forhindrer vedkommende. Som lægekonsulent i 13 kommuner i Jylland gennem de sidste fem år har jeg en fornemmelse af, at der er mange af den slags sager, der står i gemmerne på socialforvaltningerne rund omkring, ofte under en såkaldt ”passiv kontanthjælp” kategori. Jeg har også indtryk af, at antallet af den slags sager stiger. 

I Danmark har vi et rigt specialiseret lægekorps, der er meget dygtigt, men i de fleste tilfælde indenfor en temmelig snæver del af den kliniske verden. Når man som ovenfor skitseret står med en kompleks problemstilling kommer specialisterne ofte til kort, netop fordi de fokuserer på deres mindre del af en helhed. Der er enkelte speciallæger i de somatiske specialer der har udviklet/bevaret helhedsbilledet, men det er ikke almindeligt.

 Socialmedicin er et speciale, som går i den stik modsatte retning. Socialmedicinere er uddannet til at se helheder, de store billeder, epidemiologi, smitsomme sygdomstendenser og relationer mellem det sociale og helbredet med meget mere.

 Den socialmedicinske speciallægeerklæring tager udgangspunkt i den brede indgangsvinkel dette implicerer. Den vil i nogen omfang ligne en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, fordi den tager udgangspunkt i individets udvikling gennem livet herunder arbejdslivet og de evt. skadevirkninger, livet har haft for helbredet. Derudover beskæftiger erklæringen sig med alle de tilgænglige akter omkring undersøgelser etc. (som enhver speciallægeerklæring burde gør, men mange har mangler i den sammenhæng) og giver en socialmedicinsk vurdering heraf (svarende til den kommunale lægekonsulent, men her i et større perspektiv og med patienten tilstede til supplerende oplysninger).

Specielt den sociale side af sagen er det, der gør den socialmedicinske speciallægeerklæring til noget særligt. Den socialmedicinske indgangsvinkel hertil er bredere end sædvanligt og derfor bedre afdækkende for den del af problemstillingen, der ikke er beskrevet endnu. Heri ligger ofte nøglen til forståelsen for den beskadigede arbejdsevne. Den sociale side af sagen inddrager naturligt de psykiske elementer der har betydning for sagen. Dertil kommer at socialmedicineren, mere end de fleste andre, har kendskab til diverse behandlingstilbud, som kan være i udkanten af de offentlige tilbud, men som er mere eller mindre oplagte til de svært tilgængelige problemstillinger, herunder f.eks. smertemestring, kropsterapi, tværfaglige terapier m.m. Det kan medføre forslag til behandling der kan løse op for problemstillingen, men som andre ikke tidligere har peget på. 

Sidst men ikke mindst tager den objektive undersøgelse hos en socialmediciner udgangspunkt i den brede indgangsvinkel der er skitseret ovenfor. Den kan være mangelfuld i nogle tilfælde f.eks. over finesserne i ortopædien eller neurologien, men det er heller ikke i de tilfælde, hvor sådanne problemstilliger er fremherskende, at den socialmedicinske speciellægeerklæring vil vise sin styrke. Den vil til gengæld være oplagt og pointeret, når der er tale om mistanke til en overdrevet symptomologi, der er forbundet med sociale/psykiske forhold. Netop disse sager er mest oplagte når kombinationsterapier overvejes.

 Det er såeldes ikke oplagt i alle tilfælde, men specielt når man er gået i stå med en klient trods adskillige andre lægers beskrivelse kan den socialmedicinske speciallægeerklæring være et godt hjælpemiddel til at komme videre.