|
Forskning, måleredskaber og indikatorer
Måleredskaber indenfor det psykiske felt er vanskeligt konkretiserbare. Det hænger først og fremmest sammen med den individuelle opfattelse som vi alle har og som ingen nogensinde vil kunne standardisere. Imidlertid er
det ikke acceptabelt at bruge mange ressourcer på terapi for at opnå en bedring hos en given klient uden at man har andre redskaber at forholde sig til end terapeutens og patientens subjektive oplevelser.
RCT-Mobil har som et af sine hovedtemaer at bruge og udvikle de bedst tilgængelige måleredskaber indenfor det psykiske område. Redskaberne har til formål dels at teste terapiernes virkningsgrad, dels at kunne forholde sig til om man opnår de stillede mål for behandlingen.
For visse mål er indikatoren indlysende, for eksempel ”i arbejde” eller ”ikke i arbejde”. RCT-Mobil bruger dette som ledetråd gennem alle forløb. Men selv så indlysende en indikator har mange nuancer der kan være særdeles vanskelige at måle sig til. For eksempel i hvor høj grad er oplevelser på
arbejdspladsen hæmmende eller fremmende for angstoplevelser hos en PTSD klient.
Ovennævnte forhold gør det klart at der ikke kan opstilles generaliserede standarder der gælder for alle i forløb hos RCT-Mobil. Der vil være et udpræget behov for individualisering dels af terapiforløb men i høj grad også af måleredskaberne. En serie principper vil dog være gældende indtil bedre
principper kommer på bane. Principperne kan sammenfattes som:
· redskaberne skal være lige forståelige for henviser, klient og terapeut, · redskaberne skal afspejle den højeste grad af objektivitet som processen kan bære, · redskaberne skal kunne kvanitificeres over tid, og · redskaberne skal kunne anvendes i rapportering uden person-identificering som led i RCT-Mobils forskning og beskrivelser i relevante fagblade. Under disse principper vil en række redskabstyper tages i brug. En del af disse vil være simple spørgsmål som har kvantificerbare svar, f.eks. antal timer uafbrudt søvn i løbet af en nat. Endskønt det er klart at et mål for dette vil være forbundet med en alvorlig række fejlkilder vil det være udtryk for en klar bedring når klienten kan
rapportere 5 timer i stedet for 2. I hvor høj grad små udsving i antal timer vil være signifikante vil tiden vise. Eksempler på andre spørgsmål med mere eller mindre kvantificerbare svar vil være:
antal flashbacks i løbet af dagen,
antal angstanfald i løbet af dagen,
antal nær-angstanfald i løbet af dagen
problemer med at komme op om morgenen (hænger hos PTSD klienter som regel sammen med mangel på kvalitetssøvn), og
antal tilfælde om dagen hvor der mærkes ro i sindet.
Herudover vil forskellige visuelle skalaer anvendes. Disse fungerer generelt på den måde at klienten bedes placere sin oplevelse af en smerte eller psykisk fænonmen på en skala fra 0-10. I forbindelse med smerter er det i høj grad individuelt hvilken oplevelse klienten har, men det har vist sig at den enkelte klients oplevelse er ret
ensartet over tid. På denne måde kan man have tiltro til forandringer i oplevelsen som følge af terapi. 
Et eksempel på en sådan skala gengives her. Klienten får at vide at 0 repræsenterer ingen smerte, og 10 den værste smerte man kan forestille sig. Farveangivelser fremmer hukommelsen næste gang man præsenteres for skalaen.
Et tredje indiaktorområde handler om tegninger. Denne evalueringsmekanisme er vanskelig tolkbar
men kan være meget værdifuld for den enkelte terapeut. Det handler om at klienten tegner f.eks. sin krop og angiver placering af smerteoplevelse. Standardfigurer kan også bruges. Der kan med enkle terapiformer, som f.eks kraniosacral terapi, opfanges nuancer i bedring som ikke vil fanges i f.eks.
skalaer. Værdien er mere forbundet med den enkelte terapeuts tilretning af terapien end med evaluering af forløbet generelt. Disse redskaber vil blive løbende evalueret internt med henblik på generaliserbarhed og reproducerbarhed.
Et af RCT-Mobils hovedtemaer er fleksibilitet, også hvad angår måleredskaber og indikatorer. Det
er sandsynligt at vi vil opleve behov for tilretning og udvikling af redskaberne efterhånden som vi oplever succes og problemer. Denne tilretning og udvikling vil kræve applikation af ekspertressourcer på området hvilket forudsætter frikøb af personale. Det forventes at RCT-Mobil vil ansøge om
eksterne midler hertil, evt. i samarbejde med en eller flere deltagende kommuner. |